Ny silikonepakning i Eldons vægmonterede skabe i rustfrit stål og i klemkasser sikrer brugerne store fordele.

Eldon er en af de første i branchen til at udskifte polyuretanpakningen i deres vægmonterede skabe i rustfrit stål og klemkasser med en silikonepakning.

Det gør de nævnte produkter til det perfekte valg i hygiejniske miljøer som f.eks. levnedsmiddel- og lægemiddelindustrien eller i miljøer med en høj grad af eksponering for vand samt i aggressive miljøer som olie- og gasindustrien, skibsindustrien og andre brancher. Eldons produktansvarlige ledelse traf beslutningen om at bruge silikonepakninger baseret på en dybtgående analyse af markedet for skabe i rustfrit stål. Analysen viste, at der var mange fordele for kunderne.

Alle vægmonterede skabe i rustfrit stål og klemkasser fra Eldon i AISI316L (1.4404) udstyres med den nye silikonepakning. Den gode elektriske isoleringsevne sikrer overholdelse af selv de strengeste sundheds- og sikkerhedsbestemmelser, og den kan bruges i alle miljøer, hvor polyuretanpakningen tidligere har været anvendt.

Det nye pakningsmateriales silikonegummi er et uorganisk, syntetisk elastomer fremstillet af tværbundet, silikonebaseret polymer, og forstærket med fyldmateriale. Silikonegummi giver en unik kombination af kemiske og mekaniske egenskaber, der ikke kan efterlignes af andre pakningsmaterialer.

Høj tæthedsgrad, længere levetid

Silikone har fremragende støbningskarakteristika, og pakningen sikrer, at der er en meget tæt forsegling mellem skabets sider og skabsdøren. Det betyder, at kunderne opnår høje kapslingsklasser.

En høj grad af fleksibilitet og elasticitet sikrer, at silikonepakningen aldrig deformeres og forringes, uanset hvor mange gange skabets dør åbnes og lukkes. Kombineret med den høje materialestyrke sikrer det pakningen en længere levetid.

Høj modstandsdygtighed over for kemikalier og vejrforhold

En anden vigtig egenskab er den særlige modstandsdygtighed over for kemikalier og ekstreme vejrforhold (regn, sne, fugt, ozon og UV-lys). Kunderne vil derfor kunne bruge Eldons skabe i rustfrit stål i mere aggressive miljøer end nogensinde før.

Takket være silikonegummis cellulært lukkede cellestruktur har pakningen en meget lav vandoptagelsesgrad, og kunderne har således sikkerhed for, at deres komponenter er beskyttede, selvom skabene befinder sig udenfor i et miljø, hvor de udsættes for vand og høje niveauer af UV-stråling.

Opgraderede skabe er snart tilgængelige

Eldon vil først nedbringe lagerbeholdningen af skabe i rustfrit stål, der er monteret med polyuretanpakningen, inden skabene med den nye silikonepakning lander på markedet. Det sikrer, at skabe monteret med silikonepakningen bliver tilgængelige for slutbrugerne snarest muligt efter datoen for lanceringen. Eldon vil således sikre, at den enkelte indkøbsordre ikke består af forskellige leverancer.