MCS-skabe certificeret til seismisk zone 3

Vejledt af kundefeedback stræber de produktansvarlige hos Eldon hele tiden efter at opfylde og prioritere markedets krav. Et vigtigt aspekt er afprøvning og certificering af produkterne, så det sikres, at de tjener kunderne på den bedst mulig måde.

Virlab S.A. med beliggenhed i Spanien er akkrediteret af det spanske nationale akkrediteringsorgan, ENAC (certifikatnummer 54/LE131). Gennem mere end 30 år har virksomheden opnået betydelig erfaring med seismiske og vibrationstests for på den måde at blive et referencepunkt inden for den industrielle sektor.


To seismiske tests 

I samarbejde med Virlab S.A. har Eldon udført to seismiske tests på sit sortiment af kombinerbare skabe af lakeret stål (MCS). Testerne blev udført i overensstemmelse med Telcordia GR-64-CORE udgave 4, marts 2012, som på grund af de høje krav er den mest almindeligt benyttede standard brugt af skabsfabrikanter til seismiske certificeringer.

Testene blev udført på følgende konfigurationer:

1. Kombinerbart gulvskab, monteret på sokkelhøjde 100 mm, til seismisk zone 3;

2. Kombinerbart gulvskab udstyret med en svingramme og monteret på sokkelhøjde 100 mm, til seismisk zone 3. Ved at udføre denne test adskiller Eldon sig fra sine konkurrenter, da denne konfiguration typisk er påkrævet for skabe til transformerstationer.

Som et resultat af dette er vi glade for at kunne bekendtgøre, at Eldons sortiment af kombinerbare skabe nu er certificeret til seismisk zone 3, ifølge Telcordia GR-64-CORE udgave 4, marts 2012.

Der blev udført tests på MCS-skabe med dimensionerne 2.000 mm (højde) x 800 mm (bredde) x 600 mm (dybde). Selvom skabets certificering kun gælder for de testede størrelser og konfigurationer, meddeler Eldon at andre MCS-dimensioner også betragtes som jordskælvssikrede uden brug af noget seismisk tilbehør, såfremt følgende kriterier er opfyldt:

  • Det kombinerbare skab er blevet samlet i overensstemmelse med Eldons monteringsvejledning;
  • Skabskonfigurationen er mindst lige så stabil som den testede konfiguration; særligt relevant er højden, grundfladearealet og vægtfordelingen;
  • Standarden for jordskælv og frekvensspektret ligner hinanden.

Vi anbefaler på det kraftigste, at du læser vores nye Hvidbog - Jordskælv, hvor du kan finde yderligere oplysninger om de seismiske tests, der er beskrevet ovenfor.