Eldon og TNR slår sig sammen om Goudsmit pilotanlæg

Når hollandske Goudsmit Magnetic Group, den førende designer og producent af magneter og magnetsystemer i Holland, besluttede at bygge et nyt, innovativt  anlæg til afprøvning af en produktionsproces, henvendte de sig til de mangeårige samarbejdspartnere Eldon og TNR Elektotechniek omkring levering af de fornødne elskabe.

Forsøgsanlægget i Moerdjik, hvor ny genanvendelsesteknologi sættes i drift, består af en hal på ca. halvtreds meters længde med elskabe langs begge sider. Disse skabe, der indkluderer sidevægge, blev næsten alle leveret af Eldon.

Dette anlæg, det første af tre planlagte genanvendelsesanlæg, blev bygget i begyndelsen af 2012. Den nye bygning indeholder de maskiner, der er nødvendige for at dekonstruere en række hårde hvidevarer og elektronik. Når materialer som plast, metaller, glas og lignende er adskilt mekanisk, flyttes materialerne med transportbånd gennem anlægget, hvor videretransport afventes. Affald sælges til kunder, som brænder det til energiformål. Den nye fabriks motto er "Intet affald går til spilde", og de er de første i Europa, der anvender denne metode.

"Vi bruger hovedsaglig elskabene fra Eldon til maskinerne i vores seneste projekt, som involverer en ny måde at udskille jern fra affald," siger Wil van de Valk, projektleder, Goudsmit. "Vi valgte Eldon som partner, fordi vi altid har været tilfredse med virksomhedens effektivitet og kreativitet, når vi udvikler nye produkter."

Omkring 40 af disse elskabe er allerede på plads i Goudsmit forsøgsanlæg. Til de maskiner, der anvender Eldon elskabe, byggede teamet i TNR de tekniske styreenheder af høj kvalitet direkte ind i elskabene. Det gør det muligt at flytte maskiner og elskabe uden hele tiden at skulle skille tingene ad.

"Disse elskabe er solide, velfungerende og flotte," siger Wil van de Valk. "Foruden Eldons høje kvalitet i skabskonstruktionen værdsætter vi det forhold, vi har til Cor Boon, vores kundekontaktchef hos Eldon. Han er en engageret mand, der altid giver os en fantastisk service."

Og forholdet er gensidigt. "Det er fantastisk at arbejde med både Goudsmit og TNR," siger Cor Boon, kundekontaktchef hos Eldon. "Jeg er meget tilfreds med det seneste projekt, vi har lavet sammen."

Boon udtrykker en særlig begejstring over den mulighed, Goudsmit tilbød ham, da han skulle udvikle en ny type elskab. "De bad Eldon bygge et elskab, der skulle anvendes i potentielt eksplosive områder i nærheden af forbrændingsgas og/eller støv (ATEX-certificeret) pga. de sikkerhedsforanstaltninger, der er omkring risikoen for eksplosion." Den endelige løsning var baseret på et elskab med skrånende tag, der undgik støvsamling.

 "Vi vil helt sikkert arbejde videre med TNR og Eldon som leverandører, når det drejer sig om elskabe," siger Van de Valk. "Vi er meget tilfredse."