Eldon leverer elektroniske skabe til Siemens til de hollandske motorveje

Som kulmination på 2½ års samarbejde er Eldon stolt over at kunne meddele, at vi er blev valgt som officiel leverandør af vejskabe til Siemens.

Siden starten af juli måned blev de første af i alt 32 Eldon udendørs elskabe sat op langs den hollandske motorvej A50. De specialdesignede elskabe indeholder et Siemens-konstrueret system, der styrer vejskiltene på motorvejen.

I løbet af de sidste par år er motorvejsstrækningen på hovedvej A50 mellem Ewijk og Valburg blevet et trafikknudepunkt med lange bilkøer.  Teknisk afdeling ønsker at løse dette problem ved at udvide vejbanen mellem Ewijk og Valburg og installere et moderne trafikstyringssystem. Siemens er udvalgt til at levere dette system på strækningen. Elektronikgiganten  har valgt Eldon som partner til at levere elskabe til trafikstyringssystemet.

"Offentlige entrepriser stiller store krav til specialviden om veje, og Eldon virkede som den rette samarbejdspartner til udvikling af de endelige udendørsskabe," siger Gert-Jan Bron, produktchef hos Siemens. Afdelingen for offentlige arbejder havde flere tekniske krav til projektet. Kabinetterne skulle fremstilles af metal, være bygget til at holde mindst femten år og måtte ikke indeholde et kølesystem. Bron forklarer: "Udeblivelsen af et kølesystem er et særligt udfordrende krav, især på varme sommerdage." Eldon løste denne udfordring ved at udvikle et dobbeltvægget udendørs gulvskab i aluminium. Hulrummet til luft og ventilation mellem de to vægge holder komponenterne inde i elskabet kølige i sommervejret.   

De tre skabsdøre i dette projekt består af tre individuelle moduler adskilt af lodrette skillerum. I venstre side sidder strømforsyningsenheden, mens midterdelen indeholder PLC og anden elektronik, og højre side er afsat til kommunikationsdelen med modem, der tilsluttes direkte til trafikkontoret. 

TNO Delft foretog en omfattende testrunde for at kontrollere holdbarheden af  det endelige udendørsskab. Kabinettet – herunder det tekniske materiale – skulle bevise sit værd på et vibrerende transportbånd. Efter at være blevet godkendt af både TNO og den tekniske afdeling begyndte produktionen af 32 elskabe i foråret 2011.


Hvert af de 32 skilte i Ewijk-Valburg projektet har sit eget udendørsskab.  De første elskabe blev opstillet i juli, og teknisk afdeling påtænker at installere de sidste  enheder før sommeren 2012. Processen har taget næsten ét år, fordi vejarbejdet skulle planlægges nøje.

Anton Sterk, Eldons nye forretningsudviklingschef, der var med til projektet, meddeleler, at han er  meget tilfreds med samarbejdet. "Vi har etableret et meget værdifuldt samarbejde med Siemens, og det er selvfølgelig en kæmpe succes for Eldon." Sterk arbejdede sammen med kollegerne Ignacio Sepulveda, Eldons produktchef, og Hilda de Vries fra Eldons salgsafdeling for at sikre, at Siemens fik de ønskede elskabe, når de havde brug for dem.

Gert-Jan Bron fra Siemens udtrykker sig også meget positivt om samarbejdet. "Eldon og Siemens mødtes for første gang i 2009. Det blev til en lang proces, især fordi teknisk afdeling havde mange krav, og denne type elskabe var nye for Eldon. Men Eldon viste sig som en god partner lige fra starten og leverede enestående resultater."