Den nye opdaterede software til varmestyring er he

For et par år siden lancerede Eldon et webbaseret til varmestyring. Denne software har vist sig at være meget værdsat blandt kunder, der har behov for dimensionering af varmestyringssystemer.

En opdateret version er nu tilgængelig, hvor mange nye funktioner er blevet tilføjet på baggrund af input fra brugerne og Eldons egne ingeniører.

Softwareværktøjet er udviklet til at hjælpe ingeniørfirmaer, tavlebyggere og brugere med at dimensionere køle- og varmeanlæg til elskabe. Værktøjet bruges til at definere en løsning, der sikrer, at temperaturen i skabet ikke overstiger eller går under grænseværdierne.

Værktøjet beregner kravene til klimastyring, herunder varmeafledning i skabet, komponent for komponent, og genererer løsninger både til indendørs og udendørs anvendelse.

Det anbefaler en række temperatur- eller luftfugtighedsregulerende udstyr og måleinstrumenter som f.eks. airconditionanlæg, varmevekslere, blæsere med filter, vortex-kølere, varmeapparater, termostater og hygrostater. Det tager højde for størrelsen af skabet samt de miljømæssige forhold, det skal anvendes i.

En ny forbedret version 2.0 er nu tilgængelig på alle Eldons lokale hjemmesider.

Version 2.0 har mange nye funktioner:

  • Funktioner for "Gem"- og "Indlæs".
  • Forbedret præsentationsskema for eldata.
  • Ny detaljeret beskrivelse af hvorfor en løsning ikke kan oprettes.
  • Varmeresultaterne er nu opdelt i "nødvendigt for at undgå kondensering" og "nødvendigt pga. lav udetemperatur".
  • Spændingsomskifter til kølere og varmeapparater.
  • Tilbehørsomskifter til vortex-kølere.

Når værktøjet har indhentet alle relevante data og udført beregninger, leveres der detaljeret dokumentation om varmeafledning for de berørte komponenter.