Eldon kapslinger til Coresi Shopping Resort i Brasov, Rumænien

Det nye indkøbscenter dækker et område på 45.000 m² og indeholder ud over en række butikker en biograf med otte digitale biografsale, indendørs/udendørs underholdningsområder samt Auchan-hypermarked.

Den store åbning af Coresi Shopping Resort i Brașov, Rumænien, fandt sted i marts.

Coresi Shopping Resort er en af byens største fritidsaktiviteter og en vigtig attraktion og samtidig det sted, hvor Eldon har udviklet to store projekter.

Det pågældende BMS-projekt (Building Management System) omfattede hele indkøbscentret og bestod i installationen af 12 fritstående elskabe: MCD20104R5 og MCD20124R5, som er udstyret med bundplader, ventilation, kondensationshæmmende varmeenhed, termostater og belysningstilbehør.

Dette udstyr har til formål at styre luftkvaliteten, temperaturen, luftfugtigheden og sikkerhedssystemerne. De er udstyret med samme type PLC (programmerbar logikkontroller) som computere til industrielt brug. De er tilsluttet en række modtagere og sensorer, hvorfra de får de oplysninger, der overføres til pumper, blæsere og belysningssystemer.

I et BMS har de elektriske paneler til formål at styre varme- og klimaanlæg, belysning, alarmer og brandslukningsanlæg.

Det andet projekt omfatter strømforsyningen til biografen CinePlex, en opgave, som Eldon har løst i samarbejde med KT Electric i Brașov.

Vi har leveret Eldon-produkter til såvel biografens elektriske hovedfordelingstavle som til fritstående elskabe med ståldobbeltdøre, den semi-kompakte dobbeltdørsudgave MCD og MKD samt den semi-kompakte enkeltdørsversion MKS. Derudover har vi ikke bare leveret tilbehør og beslag til hovedkontakterne i distributionsanlægget, men også vægmonterede elskabe i enkeltdørsversionen - MAS eller dobbeltdørsversionen MAD - i forbindelse med strømforsyningen til hver enkelt biografsal. 

Eldons fleksibilitet og proaktive holdning til løsninger samt vores forståelse af selv høje krav afspejler i høj grad Eldons mission om at levere det mest varierede udvalg til alle vores kunder.

Vi er glade for, at vi fik muligheden for at være en del af et lokalt projekt, som er af den allerstørste betydning for hverdagen i Braşov, og tillige et vigtigt skridt i den socioøkonomiske udvikling af byen.