Eldon opfylder alle dine behov

Vi er stolte af vores omfattende udvalg af standardelskabe og vores evne til at levere skræddersyede elskabsløsninger. Vi gør vores yderste for at levere løsninger, der strækker sig fra de tidlige specifikationer, som vi udarbejder sammen med dig, over prototyper til levering. Vores mål er at give dig ro i sindet. Og sammen med dig at gøre dine kunder tilfredse.

Vores højteknologiske udvikling og fremstilling gør os i stand til at tilpasse vores standardelskabe til ethvert krav, vores kunder måtte have. Dette betyder, at vi kan fremstille ethvert elskab med en lang række specialløsninger, forøget korrosionsbestandighed, specialfarver, forskellige tilskæringer og gennemsigtige vinduer i skabsdørene, ventilationsåbninger, svejsede studser og monteret tilbehør, for blot at nævne et par af mulighederne.

Ved større leveringer er hulning og udskæringer inkluderet i produktionsprocessen. Ved mindre leveringer tilbyder vi forskellige muligheder for tilpasninger i vores servicecentre, der er placeret i Eldons seks europæiske lagre. Strategien bag at have servicecentre er at sikre, at vores leveringstider er så korte som overhovedet muligt.

Monteringsservice reducerer omkostningerne 

Montering af vores eget tilbehør er en yderligere del af Eldons fortsatte mission om at yde den bedste kundeservice. Vi tilbyder også montering af andet end Eldon-tilbehør. I sådanne tilfælde kan kunden vælge at forestå indkøbet selv, eller også kan vi i samarbejde med kunden indkøbe og udvikle tilbehør fra en ekstern leverandør. Formålet med denne service er at hjælpe vores kunder med at reducere deres omkostninger ved at overtage en del af de mere arbejdskrævende processer. Eldon er i stand til at gøre dette takket være vores omkostningseffektive arbejdsprocesser og effektive monteringskapaciteter.

Processen indbefatter udvikling i samarbejde med kunden, udarbejdelse af tegninger og 3D CAD-modeller, samt udarbejdelse af prototyper for at sikre, at vi imødekommer kundens ønsker og behov, når det drejer sig om pris og funktionalitet.

Ekstra services

Eldon håndterer også certificering af skræddersyede elskabe og tilbyder også en lagerservice for kunder, der regelmæssigt bestiller specialudviklede elskabe.

Fordelene for dig:

  • Specialtilpasning af alle produkter
  • Omfattende erfaring, der sikrer effektive løsninger
  • Lagerservices, der bidrager til kortere leveringstider og lavere omkostninger
  • Lageropbevaring af specialudviklede elskabe